Nyheder

Pure frifindelse for voldtægt mod tidligere ægtefælle i separationsperioden jf. straffelovens § 216, stk. 1

Forsvarsadvokat Niclas Turan Kandemir har været forsvarer for en mand, som ved Byretten i Odense var tiltalt for at have begået vold af to omgang samt ulovlig tvang og trusler mod hans tidligere ægtefælle, som han senere samme nat skulle have udsat for voldtægt.

Den tidligere ægtefælle har været indskrevet på krisecenter et par gange, senest i en periode på over 6 måneder, hvor hun overfor personalet har oplyst, at hun har været udsat overgreb, herunder voldtægt.

Under sagens behandling i byretten blev kvindens videoafhøring afspillet, og der blev herudover stillet supplerende spørgsmål til hende. Efter bevisførelsen var Retten enig med forsvarsadvokat Niclas Turan Kandemir i, at der ikke var ført det påkrævede bevis, idet kvinden blandt andet ikke, hverken under videoafhøringen eller i forbindelse med hendes supplerende forklaring overfor Retten, detaljeret kunne fortælle hvordan voldtægten skulle være begået, modsat de forhold der vedrørte vold.

Klienten blev herefter pure frifundet for voldtægt og alene dømt for to tilfælde af vold, og ulovlig tvang samt trusler, hvilket resulterede i en samlet straf på 3 måneders fængsel hvoraf én måned blev gjort ubetinget, der dog ansås for at være udstået, idet klienten havde været frihedsberøvet i arresten ca. 2 uger. Herefter skal klienten alene afvikle samfundstjeneste for den resterende betingede dom på 2 måneders betinget fængsel.

Klienten blev naturligvis frifundet for at betale tort erstatning, hvor bistandsadvokaten for forurettede havde nedlagt påstand om betaling af 150.000,00 til forurettede. Herudover skulle statskasse betale sagens omkostninger idet sagens hovedforhold, var forholdet om voldtægt, hvor der skete frifindelse.
Både forsvarsadvokat Niclas Turan Kandemir og klienten var meget tilfredse med Rettens afgørelse, idet klienten slap for at komme i fængsel i ca. 2-2,5 år.

Er du sigtet i strafbare forhold, eller er du pårørende til en der sigtet i et strafbart forhold, herunder voldtægt eller lignende, er du velkommen til at kontakte forsvarsadvokat Niclas Turan Kandemir på telefon 30604397 til en uforpligtende drøftelse af din sag, eventuelt dine muligheder for frifindelse.

November 2024